Dine hænder kan være utrolig forstyrrende i en video, men de kan også være med til at give lidt ekstra til det du fortæller. Det handler altså om at placere og bruge dem på den rigtige måde.

Jeg har her et par tips til dig der ikke ved hvad du skal gøre af dine hænder på video:

1. Sørg for at dine hænder enten er ude eller inde for rammen. Find ud af hvor billedet på videoen skærer så du kan placere dine hænder, og ikke komme til at bevæge dem ud for rammen.

2. Ikke for hurtige bevægelser. Det kan godt være at øjet kan følge med når man står over for en anden, men kameraet er ikke helt så hurtigt. Tænk altså over tempoet på dine bevægelser.

3. Fortæl med dine hænder for at bringe mere liv til det du fortæller. Er der noget der er stort eller vokser? (hænder fra hinanden) Noget der er småt eller præcist? (hænder tæt på hinanden) Tænk over hvordan du kan sætte hænder på de ting du siger. Pas dog på at det heller ikke går hen og bliver en video med fuld tegnsprog hele vejen igennem (dette kommer selvfølgelig an på målgruppen).

4. Pas på der ikke bliver for mange gentagelser i dine bevægelser. Det kan forstyrre mere end det kan gavne.

5. Stop og tag en pause med dine hænder. Hold dem gerne et sekund eller to ekstra inden du lader dem falde til ro, når du er færdig med at fortælle med dine hænder.

En bevægelse her og der kan virkelig gøre en forskel for dit kropssprog i videoen. Jeg håber disse tips kunne hjælpe dig til din næste optagelse!

Kilde: https://seeknspeak.dk/videoguide/her-skal-dine-haender-vre/37