Helt simpelt er en color grading en farvebehandling af videoen.
Enten får man farverne i videoen til at ligne tæt på virkeligheden (color correction), eller også color grader man det til at frembringe nogen følelser eller tanker hos seeren.
Color grading starter helt fra når man optager videoen. For at få det bedste resultat når man skal lave farvebehandling skyder man videoen i noget der hedder LOG, eller flat-profile. Det betyder at når videoen kommer ud af kameraet er der tæt på ingen farver og kontrast i billedet.
Det giver dig en stor mulighed for virkelig at tilpasse farverne som du har lyst til, og som der er behov for.
Hvis man skal lidt ind i hvad der sker i processen så handler det om at få hvidbalancen på plads, få kontrast sat rigtigt til billedet og sørge for at farverne er som de skal være.
Det er både farven på ens highlight, midtones og shadows. Det kan også være man er lidt kreativ med forskellige ‘hue’ eller mere/mindre sautering af visse farver i billedet.
Det kan være en ret kompliceret og kreativ proces, og der er virkelig ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Det hele kommer an på hvilket look man går efter i sidste ende.
Det er altså ikke bare et filter man smider over videoen, og så er alting godt. Typisk er filtre skabt efter et bestemt billede som f.eks. et billede af en solrig dag på stranden. Det filter passer måske ikke særlig godt hvis man sætter det på en video med et kontormiljø uden vinduer.
Hvis man har lyst til at prøve kræfter med color grading kan man gratis downloade DaVinci Resolve fra Blackmagic.
Her under kan man se før/efter billeder der er blevet color graded fra videoer vi har produceret.