Youtube har lanceret et værktøj der finder frem til dem der stjæler/låner dine videoer og uploader på deres egen kanal. Med et enkel klik kan du få dem fjernet.
Lige nu, her i 2018, er der en “creator kamp” igang. Alle slås om at få creators (videoskabere) til deres platform. Både YouTube, facebook, LinkedIn, Instagram TV og Vimeo. For hvis de har skaberne, har de også seerne.
Creators vil selvfølgelig gerne blive set, og have mulighed for at tjene lidt penge på det. Det de ikke vil have er folk som f.eks. tager deres originale indhold og video, og tager æren for det.
Så YouTube Copyright Tool er et godt forsøg på alt holde deres videoskabere på platformen ved at tilbyde dem dette værktøj.
YouTube har i lang tid, og er stadig, “go to” platform for de aller største video creators “YouTubere”. Men vi kan roligt forvente snart at se et tiltag fra facebook og Instagram på at gøre deres platforme mere attraktiv for skaberne.
Facebook og Instagram skal altså udvikle en bedre platform og en mulighed for at kunne betale skaberne for deres indhold de uploader (monetarisering).
For LinkedIn er det stadig ikke sikkert hvad deres plan er, men der et stigende antal af uploads og popularitet hos videoskaberne der på. Generelt har vi set at LinkedIn er en tand langsomme om at udvikle deres platform til video-fremtiden – bl.a. er det først i år at det blev muligt at uploade undertekster, og i det hele taget uploade video fra en virksomhedsside.
Sådan fungerer YouTube Copyright Match Tool
Efter du har uploadet din video til YouTube vil de gennemgå alle videoer der bliver uploadet i hele verden efter datoen for den originale upload af din video.
Hvis de finder videoer, eller bare små bidder af din video på andre kanaler, vil de præsentere dem for dig.
Derefter kan du gennemse videoerne, og fortælle YouTube om det er et match.
Du kan se kanalen den er uploadet til, hvor mange subscribers og visninger videoen har.
Med et enkelt klik er du i stand til at sende videoen til fjernelse, hvis du er utilfreds med at nogen har lånt den uden tilladelse, eller videoen bliver brugt i forkert sammenhæng.
Dette værktøj er dog faktisk ikke kun til at fange “the bad guys” og alle andre der låner videoer uden at have tilladelse. Værktøjet kan også bruges til at se hvilket af dit indhold folk er specielt glade for.
Hvis en anden kanal har uploadet din video på deres egen, og den klarer sig strålende der må det vel betyde noget. Og måske det kan føre til mere samarbejde imellem kanalejere?
Udover deres “Match Tool” har de også et copyright tool til musik. Dette er et automaserede værktøj YouTube kører over alle videoer der bliver uploadet. Værktøjet kan sporer den musik der bliver brugt i videoen, og slukke for lyden hvis de opdager du ikke har rettigheder til at benytte dig af musikken.
Dette sker typisk hvis man beslutter sig for at tage ganske normale radio hits og sætte som underlægningsmusik i sine videoer – uden at købe sig til rettighederne først.
I professionelt videoproduktion benytter man sig derfor af musik man ved man ejer rettighederne til at kunne bruge i en reklamefilm. Typisk er dette ikke radio hits, men mindre ukendte kunstnere.