I Maj 2016 blev der produceret en kampagnefilm for Slagter Karl Johan i Albertslund.

Det var en kampagnefilm der skulle køre på facebook henover sommeren. En af de perioder på året de har aller travlest.

Kampagnen hed “Rigtige mænd, rigtige bøffer”, og skulle forståes på at hos en rigtig slagter får man kvalitet, samt kvantitet.

Normalt er små lokal butikker, som for eksempel en slagter, ikke dem der fylder aller mest på de sociale medier, eller som annoncører. Så derfor fulgte vi videoen tæt fra sidelinjen.


Videoen startede med at blive delt på deres facebookside med 2000 likes. På et par enkelte dage havde videoen over 10.000 visninger, og over 1.000 likes. Derefter blev den lavet om til en annonce på facebook, hvor visninger og likes på opslag, samt facebooksiden, fortsat steg.

Det var åbenbart ikke kun digitalt de kunne mærke en forskel. Fra den ene til den anden måned var omsætningen steget med 44% for det fremviste produkt i videoen (bøffer).

Nu er vi nået til Maj 2017, et helt år frem, og videoen er igen blevet brugt til markedsføring på facebook. Vi håber for slagteren at de får lige så en god succes med videoen igen i år!